Setting​​
​
På en mineplanet i udkanten af galaksen (og langt væk fra Alliance-lov) har minearbejderne nedlagt arbejdet, fordi de er utilfredse med deres vilkår. Minen står nu stille og det er mineejerne mildest talt utilfredse med. Da den lokale ordensmagt ikke har ret til at afsige dom i sagen og alliancens skødekontor er langt væk, er både arbejdere og mineejere nu begyndt at hyre tredjeparter ind for at få overhånden. Samtidig står en række kontraktbundne fragtskibe uden arbejde for hånden, mens uenighederne står på. Fordi intet bliver fragtet ud, går raffinaderiet i kredsløb om planeten snart i stå - og det vil betyde at mineejernes pengepunge løber tør. Det kriminelle miljø prøver at profitere på den stigende konflikt, mens lokalbefolkningen og den lokale ordensmagt føler sig fanget mellem de to stridende parter.
​​
Narrativ inspiration
Ud over serien Firefly, så kommer dette scenarie også til at forsøge at tage inspiration fra BBC serien North and South fra 2004 som handler om fagforeningskonflikt mellem fabriksejere og fabriksarbejdere i nordlige England. Derudover også fra den rigtige hændelse Battle of Blair Mountain. Hvis du ikke kender til den begivenhed, så gør dig selv en tjeneste og gå ind og læs wikisiden om den.
​​
Måden disse vil blive indarbejdet i rollespillet bliver nok ved at caste speficikke spillere til nøgleroller i plottet eller som fraktionsledere, og give dem en outline og ideer med udgangspunkt i disse temaer. Eller at foreslå holdledere ideer til hvordan de kan tilføje plot-elementer til deres gruppebeskrivelse og plot som understøtter visionen. Og så håbe på at de har lyst til det. Derudover at brainstorme med NPC leder om hvordan eventuelle NPC karakterer og missioner som søsættes fra NPC siden af kan tage udgangspunkt i disse temaer. Men derudover vil det være op til spillerne selv om de har lyst til at spille de temaer i det plot de forbereder eller engagerer sig i. Hvis du har nogle forslag eller ideer, så tøv ikke med at skrive dem til os.
​​
Æstetisk inspiration
Ud over serien Firefly, så vil den æstetiske inspiration være den amerikanske region Appalachia i starten af 1900-tallet, som f.eks. set i musicallen Hadestown, og Distrikt 12 fra filmen A Ballad of Songbirds and Snakes.
En ting er at jeg elsker denne stil, en anden er at det passer godt tematisk for Appalachierne var et sted hvor der var mange fagforeningskonflikter omkring minearbejdere, f.eks. Battle of Blair Mountain, i starten af 1900-tallet.
​​
Måden disse vil blive indarbejdet i rollespillet bliver nok ved at lave et vision board for kostume og props, som sendes til dem der bygger til scenariet, til NPC'er når de finder kostume, og selvfølgelig til spillerne. Men derudover vil det være op til spillerne selv om de har lyst til at spille de temaer i det kostume de forbereder. Hvis du har nogle forslag eller ideer, så tøv ikke med at skrive dem til os.
​​
Musisk inspiration
Ud over serien Firefly, så vil den musiske inspiration (til musik der spiller indgame på udskænkningssteder) være det der hedder American Roots Musik, især Bluegrass musik. Denne musik er især forbundet til Appalachia, så det binder sammen med de andre temaer. Andre musiske inspirationer er Hadestown musicalen og A Ballad of Songbirds and Snakes.
​
Måden dette vil blive indarbejdet i rollespillet bliver nok ved at dele forskelligt musik til inspiration, samt en playliste. I det omfang der er muligt vil spillere der kan spille musik blive inviteret og de musiske forhåbninger vil blive forklaret. Men derudover vil det være op til spillerne om de vil spille musik til scenariet og spille musik der lægger sig op af de ideer vi lægger op til. Hvis du har nogle forslag eller ideer, så tøv ikke med at skrive dem til os.
​
Brush-up på Firefly lore
‘Versets historie, som vi kender den, begynder omkring år 2500 med terraformingen af core-planeterne Londinium og Sihnon. Folk og fæ har ikke længere nogen fornemmelse eller erindring om Earth-That-Was, og faktisk er de også ligeglade. Alt dét hører en svunden tid til. Overbefolkning, udtømte ressourcer og nedbrudte økosystemer gjorde Earth-That-Was ubeboelig, og førte til the Exodus, som markerer udvandringen fra Earth-That-Was til ‘Verset. Her slog menneskehedens to store civilisationer - den amerikanske og den kinesiske - sig sammen, og arbejdede for at finde et nyt hjem i et fjernt stjernesystem.
På de enorme rumskibe, arkerne, som fragtede alle, der kunne kravle og gå fra Earth-That-Was til den nye verden, begyndte kulturelle og politiske barrierer at nedbrydes i løbet af den generation, det tog at nå frem til det udvalgte stjernesystem. Folk lærte hinandens sprog og kultur at kende, og især engelsk og mandarin er blevet ‘Versets to prominente sprog.
Mange havde nok forventet at møde fremmede livsformer på færden fra Earth-That-Was til den nye verden. Men til trods for at scannerne indimellem opfangede atmosfæriske forstyrrelser, lader det til, at mennesket er alene i ‘Verset. Da mennesket nåede frem til det udvalgte stjernesystem var alle planeter, stjerner og asteroider ubeboelige. For at mennesker og øvrige livsformer fra Earth-That-Was skulle overleve måtte de udvalgte planeter terraformes. Processen begyndte med stjernesystemets to største og mest centrale planeter, som fik navnene Londinium og Sihnon. Disse to core-planeter repræsenterer hver især de to stormagter: på Londinium repræsenteres det, der engang var USA; på Sihnon er det Kina.
Londinium og Sihnon voksede hastigt, og blev snart de to mest veludviklede samfund i den nye verden. I dag er Londinium og Sihnon centrum for handel, politik, kultur og religioner fra den gamle verden, og livet her er for de fleste en dans på roser med overflod, social sikkerhed, og en fungerende ordensmagt. Selvom der i den nye verden var nok nye planeter til, at alle udvandrende fra Earth-That-Was kunne få et hjem, var ressourcerne knappe. De, som ikke havde held, forbindelser, eller politisk medhold til at slå sig ned på core-planeterne blev enten sendt eller valgte selv at drage mod de nyligt terraformede yder-planeter i the Outer Rim i håbet om, at græsset var grønnere dér.
På yder-planeterne finder man i dag en broget skare af mennesker: de religiøst ortodokse, de skøre, de fattige, lykkejægerne, og indimellem politiske flygtninge og kriminelle. Spændinger over retten til ressourcer og politisk indflydelse core-planeterne imellem gjorde det snart nødvendigt at indsætte et parlamentarisk system: De Forenede Planeters Alliance.
Skønt Alliancen blev dannet på et idealistisk grundlag, tiltrak den også folk, der så chancen for at stige i graderne og blive vældig magtfulde. Rygter om hemmelige laboratorier, hvor menneskeforsøg blev udført og kemiske våben udviklet svirrede hurtigt. Samtidig sikrede et stærkt militær, at beboerne på core-planeterne var beskyttede, men også at enhver form for skepsis eller kritik mod Alliancens vedtagne rammer blev slået hårdt og hurtigt ned.
Den største trussel mod core-planeternes højtudviklede samfund og kultur var i Alliancens øjne de, som levede uden for dens system, på yder-planeterne i the Rim, hvor skidt kom til for megen ret. Yder-planeternes uafhængighed og manglende vilje til indordne sig under Alliancens og core-planeternes system og idealer blev samtidig hurtigt et påskud for Alliancens interesse i de store mængder ressourcer, der var uden for dens rækkevidde. Alliancen besluttede derfor, at alle planeter skulle være en del af dens program, ikke mindst for beboernes egen skyld. Men i stedet for stiltiende at acceptere Alliancens beslutning, gjorde beboerne på yder-planeterne oprør mod Alliancen.
Snart forenede styrkerne på yder-planeterne sig under navnet de Uafhængige, og blev hurtigt kendt som ‘brown coats’ på grund af uniformens duster-frakke. Og selvom Alliancen var overlegne på antal, teknologi og våben, fik de kamp til stregen af Uafhængige mænd og kvinder, der stadig fandt deres frihed værd at kæmpe og dø for.
I 2511, efter 5 lange år, blev krigen bragt til ende ved sit største slag i Serenity Valley på yder-planeten Hera, og de Uafhængige måtte modstræbende overgive sig. Tilfangetagne brown coats blev efterfølgende løsladt som et tegn på Alliancens velvilje og generøsitet over for de nu annekterede yder-planeter, og de lever i dag blandt os som almindelige borgere.
Eftersom krigen blev ført på yder-planeterne i the Rim og aldrig nåede core-planeterne, ligger mange yder-planeter stadig i ruiner. Flere er blevet komplet ubeboelige. Behovet for at finde nye steder at slå sig ned - nu inden for Alliancens territorium - steg markant, skønt nogle få valgte at blive tilbage på deres sønderbombede hjemplanet. På overfladen er livet gået videre efter krigen. Men få har tilgivet, og ingen har glemt. Indimellem lyder der et ramaskrig mod Alliancen, som da the Reavers of Miranda blev kendt for offentligheden i 2518. Men trods forargelsen tør ingen officielt lægge sig ud med Alliancen. Alliancen har nu råderet og myndighed over alle beboede planeter i ‘Verset, men selv for en supermagt som Alliancen er så vidtstrakt et territorium svært at regere.
Faktum er, at Alliancen endnu kun har fuld kontrol over core-planeterne, og skønt dens øjne og ører når ud til selv de fjerneste afkroge af ‘Verset, er bristerne i systemet store nok til, at slaveri, smugling, og sorte penge florerer mellem yder-planeterne. Og selvom Alliancen indimellem sender en rusten space shuttle og en vredladen deputy ud for at minde folk om, hvem der virkelig bestemmer, er der rig mulighed for at gøre sin lykke ad mindre fine og ikke-Alliance-godkendte veje.