top of page
Services

Hvad kan du spille til Kongebarn?

Kongebarn er et scenarie målrettet grupper. Gruppetilmelding er under fanen Tilmelding. Der er 3 typer grupper, man kan deltage som; 

 

Gruppe der laver plot og intrigespil: 

Hvis din gruppe gerne vil fokusere på plot og intrige spil, kan man spille enten del af Kirken, Udenlandsk storslægt eller kongelig med følge, eller Storslægt. 

Gruppe der laver hyggespil: 

Hvis din gruppe gerne vil fokusere på hyggespil, kan man spille enten Pak eller Bondefamilie. 

Gruppe der laver en blanding af begge: 

Hvis din gruppe gerne vil lave noget hyggespil, men også lidt plot og intrigespil i en grad i selv kan variere, kan man spille Mindre slægt.

Udenlandsk Storslægt eller Kongelig med følge 

Disse grupper er målrettet udenlandske deltagere, hvor det er en del af spillet at de ikke taler dansk. Det er også en mulighed at spille Pak som ikke-dansk talende deltager. Målet for disse grupper er at skaffe sig en alliance gennem ægteskab til enten en dansk Storslægt eller måske endda Dronningen eller Tronarvingen, at skaffe sig mere indflydelse gennem f.eks. handelsaftaler, eller at søge retfærdighed i en strid. 

Storslægt 

Disse slægter er de mest magtfulde i landet. I kan selv vælge om jeres magt primært er økonomisk (fra handel) eller våbenmagt eller lige dele begge dele. Målet for disse grupper er at skaffe sig en alliance gennem ægteskab til enten en dansk Storslægt eller måske endda Dronningen eller Tronarvingen, at skaffe sig mere indflydelse gennem f.eks. handelsaftaler, eller at søge retfærdighed i en strid. 

Del af Kirken

Man kan være mange forskellige typer gruppe som del af Kirken. For eksempel kan man være en Ridderorden, en munke eller nonneorden, en biskop med følge, en sekt o.lign. Målet for disse grupper er at fremme Kirkens interesser; principper, besiddelser og indflydelse. Kirken har holdninger til at kun ægtefødte bør arve, og holdninger til at hvis nogen troloves med Kongeslægten eller en Storslægt, bør det være folk der er stærke i troen, og fremmer Kirkens principper og interesser.  

Mindre slægt

Disse slægter er ikke de mest magtfulde i landet. Nogle mindre slægter er mere ridderlige, andre er en tøddel fra at være en gemen gruppe bøller. Mindre slægter kan have magt fra handel, kaperi ("statsanerkendt" sørøveri), våbenmagt, eller told-opkrævning.  Målet for disse grupper er at skaffe sig en alliance gennem ægteskab til enten en dansk Storslægt eller en udenlandsk, at skaffe sig mere indflydelse gennem f.eks. handelsaftaler, eller at søge retfærdighed i en strid.

Bondefamilie

Flere bondefamilier er rejst til Tronarvings navnedag, for at se festlighederne. 

Pak

Flere grupper af tiggere, tyve, og gøglere er rejst til Tronarvings navnedag, for at se festlighederne.

Børn 

Børn og børnefamilier er meget velkomne til Kongebarn.  Børn må ikke spille plotbærende roller. Dvs. de må gerne være slægtens overhoved, men den plotbærende rolle skal så være moderen eller herolden o.lign.  

I
en verden
af
magi 

Pieter_(studio_of)_Coecke_van_Aelst_-_The_parable_of_the_laborers_in_the_vineyard_c1500_(t

Arrangerende forening

531209_10150809792458723_1303826345_n.jpg
bottom of page